Hvad er CMS?

Hvad er CMS?

Begrebet "Content management" er et lidt diffust begreb, og de fleste mener i virkeligheden "Web Content Management" når de taler om Content Management.

Et Content Management System (CMS) dækker over et system, der primært hjælper med at strukturere indhold og arbejdsgange på ens website.

Et univers af fordele

Der er næsten ikke andet end fordele ved at benytte et godt CMS. Hvis du er fornuftig i dit valg af system, kan dit Content Management System vokse sammen med virksomhedens behov, og din data vil derfor allerede ligge på en sådan struktureret måde, at det er nemt senere at tilføje ekstra funktionalitet, som f.eks. at gøre sider søgbare, printervenlige eller måske flytte indholdet over til et helt andet medie, som f.eks. offline-tryk.

Et CMS burde gerne medføre en række fordele, som f.eks. at

  • Virksomheden selv kan foretage opdatering og udvidelse af websitet.
  • Uddelegering af redigeringsarbejde, så de relevante personer i virksomheden, selv kan opdatere netop dét område af websitet de selv har adgang til.
  • Virksomhedsens design-linie bliver holdt på alle siderne på websitet.
  • Workflow, så indhold skal godkendes og kvalitetssikres før det kommer online.
  • Sikre sig at websitet ikke "dør hen" hvis virksomhedens webmaster forlader virksomheden.

Har du svært ved at se skoven for bare træer?

Lad os være ærlige og sige at der findes rigtigt mange programmer til at styre website-indhold på markedet, og Danmark i særdeleshed har nok det højeste antal Content Management Systemer pr. indbygger i verden. Derfor kan det være relativt svært at finde ud af hvad der gør de forskellige CMSer forskellige fra hinanden.

Her er det efter vores mening vigtigt at skelne mellem funktionaliterne i de forskellige systemer.

Det lille behov

Størstedelen af de Content Management Systemer der findes på markdet i dag, understøtter at der kan skrives og redigeres indhold i en fastlagt skabelon og efterfølgende publicere dem.

Det større behov og opefter

Så snart din virksomhed har mere end én redaktør på websitet, har brug for avanceret funktionalitet, skal have sprogversioneret indhold eller har brug for mere end én skabelon m.m. vil du hurtigt løbe ind i en mur, hvis du benytter en af de mindre CMSer, og så snart du føler at dit CMS er en flaskehals for din forretning, kan det være en god idé at kigge sig om efter et nyt.

Hvordan kan vi hjælpe dig videre?

Vi syntes selvfølgelig at vores eget CMS, SiteLoom, er et fremragende værktøj der kan møde næsten ethvert behov.

Hvad enten om din virksomhed allerede har et Content Management system i forvejen, du er interesseret efter at optimere måden dit website fungerer på, eller måske slet ikke har et website endnu, vil vi foreslå at du kigger nærmere på hvad SiteLoom er og kan, så er du et godt skridt på vejen mod en bedre håndtering af dit website.

Bliv introduceret for SiteLoom CMS »

Find den CMS version der passer til dit behov »

Se screenshots fra systemet »